Ophold på Hotel Strandlyst x Restaurant Lilleheden
Vi har skabt et særligt ophold for jer, der holder af gode oplevelser – både ved bordet og i naturen. Overnat på Hotel Strandlyst som ligger blot 900 meter fra Tornby Strand, omgivet af ægte, vestjysk natur og klitlandskab. Her mærker man roen og den særlige stemning, som hører til et historisk badehotel. Restaurant Lilleheden ligger midt i Hirtshals – med udsigt til havnen og det livlige fiskermiljø, der giver byen sin helt særlige karakter. Tilsammen er det den perfekte kombination af naturens ro og byens puls – en oplevelse, hvor man får det hele.
Under opholdet nyder I en lækker tilberedt social dining-menu hos Restaurant Lilleheden – en aften, hvor bordet fyldes med små, sæsoninspirerede retter, der deles ved bordet.
Næste morgen står den på brunch hos Lilleheden, som byder på alt det, man drømmer om.
Turen fra/til hotellet til/fra Hirtshals kan nydes på flere måder: Tag cyklen med, kør ad de små kystveje, eller gå langs stranden og oplev det særprægede landskab med Hirtshals Fyr og Bunkermuseet undervejs. Det er en smuk og stemningsfuld tur – uanset årstiden.
Opholdet inkluderer:
- Overnatning på Hotel Strandlyst
- Social dining hos Restaurant Lilleheden
- Brunch hos Restaurant Lilleheden
Sådan booker du:
Opholdet kan købes direkte her i webshoppen. Når købet er gennemført, modtager du en bekræftelse, og derefter bedes du kontakte Hotel Strandlyst på info@hotelstrandlyst.dk for at aftale dato for opholdet.
Opholdet kan benyttes i 2026 (undtagen juli og august) og planlægges i samarbejde med både Hotel Strandlyst og Restaurant Lilleheden.
Vi glæder os til at byde velkommen.